Stoppet afløb

Et stoppet afløb er sjældent et alvorligt problem …

… men derfor kan det sagtens være irriterende alligevel!

Stoppede afløb kan opstå mange steder i hjemmet, eksempelvis i:

  1. Badekar
  2. Brusekabine
  3. Køkken
  4. Opvaskemaskine.

Sådan renser du selv et stoppet afløb

Ofte er afløbet stoppet på grund af hår, sæberester eller almindeligt affald, der har sat sig fast. Du kan i de fleste tilfælde selv løse problemet ved at flytte en eventuel rist og simpelthen fjerne det skidt, der har samlet sig.

Det sker, at du ikke kan nå alt affaldet med fingrene. Så er næste skridt at prøve med kogende vand. Hæld vandet direkte fra en elkedel ned i afløbet og håb på, at vandet opløser fedtaflejringerne.

Løser dette heller ikke problemet, vælger mange at bruge kemikalier.

Sådan renser du ikke et stoppet afløb

Almindelig afløbrens kan være en løsning, men er desværre ikke så effektivt, som man kunne ønske sig.

På nettet findes der derfor mange forslag om at bruge natriumhydroxid – også kendt som kaustisk soda. Vi vil råde dig til at holde dig LANGT væk fra dette, selvom det er meget effektivt. Det er nemlig faktisk så effektivt, at det kan ætse et helt afløb i stykker. Så skal du til at investere i nye kloakrør – og SÅ bliver det for alvor dyrt.

Og så kan du nok også tænke dig til, hvad den slags produkter gør ved miljøet, når du hælder dem direkte ned i afløbet.

Den bedste løsning?

Problemet kan selvfølgelig også løses ved, at du ringer efter din lokale slamsuger. Vi bruger et andet mirakel-middel: ganske almindeligt vand. Med højtryks kloakrensning giver vi dig lige så gode resultater som med de farlige kemikalier. Og så forebygger spulingen endda også stoppede afløb, så rørene holder sig fri for skidt og snavs i lang tid fremover.

Undgå kemikalier og glæd både miljøet og din pengepung:

Ring til os med det samme, hvis du har et stoppet afløb.